Den første skole i Herstedøster landsby stod klar til de første elever i 1722. Det var en Rytterskole. Rytterskoler var oprettet af kongen - én i hver rytterdistrikt landet over.

Siden kom Pogeskolen (en forskole), Herstedøster skole, Roholmskolen og Teglmoseskolen. I 2008 blev de to sidste slået sammen til en ny Herstedøster skole - den anden af slagsen.

I 1967 oprettedes Albertslund Lilleskole, der er en privatskole.

Læs følgende artikler:

"Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914" [pdf] - En gennemgang af de enkelte skoleholdere ved skolen gennem 200 år. Når gamle bøger og optegnelser åbnes, er der meget at finde om dem. Beskrivelserne er krydret af en del optegnelser fra retsprotokoller og stiftsprotokoller. Ikke alle skoleholdere har været lige retlinede. Det er karakteristisk, at de retlinede ikke har fundet vej til de historiske optegnelser, mens de, der slog de største skæverter, har udødeliggjort deres eftermæle. Læs selv.

"Herstedøster Pogeskole" [pdf] - lærerinderne ved pogeskolen i Herstedøster, en skole for de mindste i i perioden 1856 - 1914.

"Herstedøster Skole" [pdf] - Det, der i landsbyen i dag huskes som den gamle skole - eller den skole, som i dag hedder "Albertslund Lilleskole" - var gennem mange år skolen i sognet. Det var en moderne skole efter tidens forhold. Læs om skolen, lærerne og tidens forhold. Artiklen rummer en del klassebilleder. Se kun billederne.