Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højmesse - Palmesøndag

MAR
28

Højmesse - Palmesøndag


Dato Søndag d. 28. marts 2021, kl. 10:00
Sted Herstedøster Kirke, Herstedøstergade 7, 2620 Albertslund
Medvirkende
Sognepræst Kasper Siegismund
Højmesse - Palmesøndag

Palmesøndag! Velkommen til en kort gudstjeneste med musik og to læsninger fra Bibelen: Vi skal høre fra Zakarias' Bog i Det Gamle Testamente og så dagens evangelietekst fra Matthæusevangeliet. Husk, at vi går over til sommertid natten mellem lørdag og søndag.

Denne hellige lektie skriver profeten Zakarias: Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender.  Zakarias' Bog 9,9-10

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«  Matthæusevangeliet 21,1-9

Se også: Palmesøndag fra første række | Bibelselskabet