×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 19. april 2020, kl. 10:00

FØRSTE SØNDAG EFTER PÅSKE

 

EVANGELIELÆSNING: Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« [Johannesevangeliet 21,15-19]

 

REFLEKSION:

Hverdagen er tilbage.

Eller, I dagens evangelium er hverdagen på en eller anden måde tilbage.

Vi befinder os i kirkeåret på den søndag, der hedder første søndag efter påske. Og begivenhederne udspiller sig også umiddelbart efter påske. Jesus er død langfredag, opstået fra de døde påskedag – og nu er hverdagen ligesom tilbage. Men den er ikke helt som den plejer.

Også i vores liv kommer hverdagen tilbage. Vi har oplevet coronavirussen nedlukke hele vores samfund, vi har erfaret livet gå i stå. Men nu er påsken overstået, på en helt anden måde end vi plejer – med lukkede kirker, en situation vi aldrig har set før – og nu skal småbørn og de mindste skoleelever sendes tilbage ud i hverdagen.  Men den er heller ikke helt som den plejer. Og jeg tror eksperterne har ret i, at hverdagen heller ikke fremadrettet bliver som den plejer. Vi er nok mange, der tænker på om det nogensinde bliver normalt igen. Om det nogensinde bliver godt igen. Vi tvivler…

I dagens evangelietekst tvivler Jesus også.

Jesus spørger Peter, ikke en, men hele tre gange om han elsker ham. Jesus har svært ved at tro på kærligheden fra Peter, måske særligt fordi han jo netop for ganske kort tid siden, har benægtet overhovedet at kende Jesus.

Og netop kærligheden kan altid være svær at se. I skriftet ”Kærlighedens Gerninger” skriver Søren Kierkegaard: ” Dersom det var saaldes som indbildsk Kløgt mener, stolt af ikke at bedrages, at man Intet skulde troe, som man ikke kan see med sit sandselige Øie: da burde man først og fremmest lade være at troe paa Kjerlighed”

Det er ligeså sandt i dag, som da Kierkegaard skrev det: Hvis vi som mennesker kun vil tro på det, vi kan se, kan vi ligeså godt holde op med at tro på kærligheden. Vi kan ikke se den – vi kan ikke bevise den – og vi har faktisk rigtig svært ved at vide os sikker på den!

Men det er et af de mest grundlæggende behov i menneskelivet – når vi ser bort fra mad og vand, husly og varme – altså det, at elske og blive elsket. Det er så grundlæggende et behov, at selv Jesus Kristus, der er ét med Gud, har brug for denne bekræftelse på at hans ven og discipel, Peter, elsker ham.

Det er som om, at spørgsmålet fra Jesus, der stilles hele tre gange, står og blafrer lidt i vinden, som den slags altid gør.

For vi kan ikke forvisses om vores medmenneskers kærlighed. Vi kan aldrig bevise eller garantere den, blot tro på, at den er sand.

Og sådan gælder det også så mange andre ting vi vores liv. Vi må for tiden tro på, at det bliver godt igen. Og som kristne har vi lov at tro på, at vi har en kærlig far, der også er med os i de dage, hvor vi, som det måske er tilfældet i øjeblikket, har svært ved at se meningen med det hele.

Jesu svar til Peter er: ”Vogt mine får”. Det er også en opfordring til os. Et ”ja” til at elske Jesus virkeliggøres i den indbyrdes omsorg mellem mennesker.

Det viser sig særligt for tiden hvor hele verden er hårdt ramt – da må vi vise os som mennesker, der formår at hjælpe hinanden.

Det er altså buddet til os, når Jesus beder Peter – og os - om at følge ham: Du skal elske det menneske der krydser din vej – I ham skal du se Jesus, den Guds søn, der gik foran os ind i døden, og brød dødens grænser og magt, så vi kan leve i troen og håbet på, at Guds nåde gælder os alle sammen.

 Amen


BØN:

Dagen er i gang, gode Gud.
Kirkeklokkerne har ringet, og nu vil jeg bede.
Jeg vil bede for alle dem, der arbejder på hospitaler og plejehjem,
i butikkerne og foran computeren hjemme.
Jeg beder for børnene og de unge,
for de syge og for de gamle,
og for alle, der passer på dem, og som helbreder, lindrer og trøster.
Jeg beder for alle, der ikke kan komme på arbejde;
eller som har mistet det, de havde.
Jeg beder for alle, som ingen bryder sig om, 
og som ingen tænker på.
Velsign os alle i dag,
og lad dagen blive en velsignelse


SALME

I dag lytter jeg til nr. 736 i Den Danske Salmebog: "Den mørke nat forgangen er"

https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/den-moerke-nat-forgangen-er

Medvirkende
Sognepræst Mette Hald Mikkelsen
Sted Herstedøstergade 7, 2620 Albertslund