×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 22. marts 2020, kl. 10:00

Da alle gudstjenester er aflyst, vil vi  præster lægge søndagens læsning, en refleksion og en bøn ud til de enkelte søndage.

MIDFASTE SØNDAG:

EVANGELIELÆSNING: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. [Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.«] Johannesevangeliet 6,24-35 [36-37]

REFLEKSION:

I en tid hvor langt de fleste af os sidder hjemme bag lukkede døre – og dem, der er nødsaget til at gå ud gør det med risiko for at blive smittet eller sprede smitte, i den tid kan vi have mange bekymringer.

Så mange, at det nogle gange ikke er til at holde ud.

Hvem kender ikke til en nat, hvor man nærmest ikke får lukket et øje, fordi alle mulige bekymringer svirrer rundt i hovedet – alle mulige urolige tanker flakser omkring som forvildede fugle mens man vender og drejer sig..?

Hvornår er virussen på vej retur? Hvor længe skal den hærge i Verden? Hvor mange vil blive ramt? Er alle i min familie sunde og raske? Og hvis ikke: bliver alle i min familie sunde og raske?

Nyheds-feedet bombarderer os med informationer om corona-virussen og dens fremgang i udlandet, og herhjemme.

Det sætter alt sammen gang i bekymringsapparatet – ”hvad nu hvis” kan komme til at fylde langt størstedelen af ens vågne timer.

Forsøger man at google sig ud af problemet, er der uhyre meget hjælp at hente: ”Alt for bekymret? Få 7 tips til at skrue ned for bekymringerne.” – ”Få en effektiv teknik til færre bekymringer.” eller ”Er du bekymret? Test dine tanker og få effektive redskaber til at slippe din uro.”

Og selvom de fleste af os sikkert godt kunne ønske, at få effektive teknikker eller redskaber, så har alle disse løsningsforslag én ting tilfælles: De lægger ansvaret over på det enkelte menneske. De overgiver løsningen til én selv – prøv du at fikse dig selv med de her smarte redskaber.

Jeg skal ikke nødvendigvis harcelere imod hjælp til selvhjælp – men dog vil jeg alligevel her gerne pege på, at det nogle gange bliver en endnu større byrde, hvis man selv skal være ansvarlig for sine problemer og bekymringer hele tiden. Hvis man altid får besked om, at enhver er sin egen lykkes smed, og derfor må hjælpe sig selv af med sine bekymringer.

”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” siger Jesus til os i søndagens tekst. Det er et tydeligt billede på, at vi har lov til at lægge vores bekymringer over på en anden end os selv.  Der er en verden til forskel på at leve i troen på det jeg selv kan, og så at leve i troen på det som Gud kan. Til Gud kan vi komme præcis som dem vi er, og blive taget imod – og så kan vi netop få lov at give slip på vores bekymringer – ikke fordi han lover at løse vores problemer – ikke fordi de dermed forsvinder og alting ordner sig – men fordi vi hos Gud har lov at erkende vores afmagt, og lægge bekymringerne i Guds store hænder – ham som netop har lovet os, at vi ikke har grund til bekymring.

BØN I VIRUSENS TID (af Johannes Værge)

Jesus Kristus, vores bror! Da du trådte frem iblandt os mennesker, var det med ordene "frygt ikke!" Og du sagde: "I skal ikke bekymre jer!"

Men din styrke, ét som du var med din himmelske Far, har vi små mennesker ikke. Så vi rammes af bekymring, når en ny sygdom bryder hverdagen op; og vi mærker frygt, fordi vi kender til mennesker, som den nye virus særligt vil true; dem tænker vi på, dem beder vi for.

Og vi beder for os selv: Lad din ånd virke i os, give os ro, låne os glimt af din styrke, så vi kan leve opmærksomt med hinanden, hensynsfuldt og hjælpsomt. Hjælp os til at hvile i dit nærvær, virke i din kærlighed, den du lader alt udstråle fra til tro og til håb. Amen.

Højmesse aflyst - få evangeliet her
Medvirkende
Sognepræst Mette Hald Mikkelsen
Sted Herstedøstergade 7, 2620 Albertslund