Onsdag d. 6. november 2019, kl. 19:30

Fra vore dybeste lag rejser der sig en skjult længsel. Mange af os er bundet til skærme og deadlines. Fanget af den evige opmærksomhed på det, der sker omkring os, tørster mange af os efter et indre liv og tegn på det, der ligger livet nært.

Det er vores håb, at de meditative gudstjenester i kirkens rum kan skabe et fællesskab om mødet med den levende Gud. Fælles stilhed og fælles sange. Gennem enkle symboler og færre ord åbnes muligheden for at vækkes til himmelsk glæde på jorden.

Meditation er en af kirkens gamle erfaringstraditioner der ligner nutidige ord som fordybelse, ro og mindfulness.

Mange er i dag uvante med disse gamle former for kristen bøn. Ved enhver gudstjeneste er vi alle nybegyndere, fordi vi aldrig ved, hvad der vil ske i os. Men vi er der i fællesskab og trygge rammer. Samlet om kirkens budskab.

MEDITATIONSgudstjenesterne er tænkt som et åndehul i en fortravlet verden. De kan hjælpe os til at rette blikket mod det, der betyder noget i livet - og hjælpe os til at takke for det, vi har, frem for at hige efter andet og mere.

Medvirkende
Lars Kruse
Sted
Herstedøstergade 5, 2620 Albertslund, Danmark