Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Klimagudstjeneste med bæredygtig frokost og Syng med-koncert

Dato
Søndag d. 25. september 2022, Kl. 10:00 til kl. 14:00
Sted
Herstedøster Kirke, Herstedøstergade 7, 2620 Albertslund
Medvirkende
Gunilla Kromann Haarsted
Pris
Gratis

Martin Roy Wade (sang), Kristian Jørgensen (violin) og Mia Engsager (klaver og sang) har alle en fælles kærlighed til den danske sangskat og man får helt sikkert lyst og mulighed for at synge med, når de spiller koncert i forlængelse af gudstjenesten søndag d. 25. september i Herstedøster kirkes menighedshus. 

Dagen starter med klimagudstjeneste kl. 10 i kirken for alle. Herefter er der fælles frokost og kaffe i menighedshuset med efterfølgende koncert. Tilmeld dig gerne, så vi undgår madspild. Det kan gøres via Herstedøster kirkes hjemmeside eller ved at ringe til kirketjener Jeanette på tlf. 29630241. Tilmelding skal ske senest onsdag den 21. september 2022.

Trioen vil spille en festlig koncert med glimt i øjet og de tre musikere fremfører de elskede sange med et nærvær, en passion og en charme, som er helt unik. 

Martin Roy Wade er en dansk sanger med jamaicanske rødder. Wade arbejder som sangsolist i en række forskellige sammenhænge og har netop udgivet soloalbummet EVERGREEN på Gateway Music med pianisten Thomas Bornø. Han var i 10 år fast sangsolist i Ib Glindemanns Orkester.

Kristian Jørgensen er en af Danmarks bedste violinister og er tit blevet kaldt Svend Asmussens arvtager.  Mange kender Kristian fra Tangoorkesteret og hans smukke spil kan opleves på en lang række af cd’er med bl.a. Mona Larsen, Fredrik Lundin og Jakob Haugaard. 

Mia Engsager er, udover at være organist i Herstedøster kirke, også uddannet basunist på Rytmisk Musikkonservatorium. Og det er netop her at de tre musikere kender hinanden fra. 

Mia og Martin studerende nemlig samtidigt på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Her studerede de både afrikansk, cubansk, brasiliansk og amerikansk musiktradition. Kristian var på samme tid lærer på konservatoriet og de 3 musikere fandt senere ud af, at de alle også var rundet af den muld, der hedder den danske sangskat og nærer stor kærlighed til denne skatkiste af sange.

Med denne koncert vender de derfor tilbage til rødderne og spiller en perlerække af kendte og elskede danske sange.