Sang til menighedsrådsvalg

Sang til menighedsrådsvalg


# Ukategoriseret
Udgivelsesdato Udgivet af Nina Strange, fredag d. 19. juni 2020, kl. 21:10
Sang til menighedsrådsvalg

Herstedøster kirkes ungdomskor har været så heldige at deltage i en video for menighedsrådsvalget 2020. 

Til september er der menighedsrådsvalg med valgforsamlinger over hele landet. Mandag 15. juni blev en valgsang indspillet i Lindevang Kirke på Frederiksberg i København.

En del af teksten lyder:

"Kalder på alle, nu tid til at bruge din stemme Sammen, vi knytter et bånd, som enhver kan fornemme Stem, hvor du bor Fællesskab spirer og gror Blomstrer, hvor du hører hjemme

Kalder på alle, i fællesskab sætter vi rammen Nye idéer vil skyde og vokse fra stammen Stem i, og få Mer, end du selv kan formå Kirken, den skaber vi sammen"

Korleder Anne-Kari Ferenczi stod i spidsen for koret, som i dagens anledning bestod af både piger fra Herstedøster Kirkes pigekor og drengesangere fra Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori.

Hun har som korleder været med i processen med at tilrettelægge en sang, der kan få flere danskere til at møde op og deltage i valgene til menighedsrådene. Hun siger:

- Det er en meget kendt salme – Lover den herre – som vi synger med ny tekst. Så det er et godt valg, synes jeg. Den er også forholdsvis nem at synge, og det er vigtigt, når vi gerne vil nå ud så bredt som muligt.

Læs hele artiklen på Menighedsråd.dk