Udgivet af Lars Kruse, tir d. 31. mar 2020, kl. 15:42

Nej, det er rigtigt. Vi kan ikke komme i kirke i påsken i år. Men det behøver ikke betyde, at vi ikke kan holde påske.

Som helt ung fik jeg muligheden for et studieophold i Israel alene sammen med en del troende jøder. Jeg havde ikke mulighed for at komme i kirke eller være sammen med andre kristne. I den periode opdagede jeg, hvor meget gudstjenesten og fællesskabet omkring lovsang og forkyndelse betød for mig.

Jeg gik derfor ture alene ud i højsletten omkring Carmels bjerg i det nordlige Israel, for at holde gudstjeneste alene. Det er muligt for en periode at synge en salme selv og bede en bøn for sine kære og for verden. Det er et savn ikke at være sammen. Men det er muligt at tænke på dem, vi holder af og give bønnen for dem vinger - også hjemme i stuen eller på en vandring i naturen.

Jeg vil udfordre dig til også at læse i Bibelen om påskens begivenheder som det skete tilbage i tiden med Jesus. Har du en Bibel, er der her en kort guide til læsningen af Birgitte Stoklund Larsen fra Bibelselskabet.

En anden mulighed er at bruge hele påskeugen til at læse et helt evangelium. Evangelium er græsk og betyder ’glædeligt budskab’. Forfatterne til evangelierne har sat sig for at beskrive det, de kender fra Jesu liv, død og opstandelse. Og det glædelige er det håb, der kom gennem Jesus.

Jeg vil foreslå dig at læse hele Lukas-evangeliet fra ende til anden i løbet af påsken. Det er i grunden ikke mere end som 50 sider i en god roman. Man kan købe Bibelen hos Bibelselskabet. Man kan også læse Bibelen online samme sted.

Når jeg går i gang med at studere et forfatterskab, har jeg stor glæde af andres fortolkninger. Jeg kan jo være enig eller ej i de mange fortolkninger af Benny Andersen, Jean-Paul Sartre, Ernest Hemingway eller Milan Kundera. Og jeg finder det interessant at læse om deres liv og tanker. Tænk, jeg vidste ikke, at ”Tintin” kunne tolkes så spændende ved at studere forfatteren og tegneren Georges Remi’s liv og arbejder. Og jeg er blevet dybt fascineret af Dostojevskijs forfatterskab gennem at læse om hans voldsomme tildragelser.

På samme måde er det spændende at fordybe sig i Bibelens tilblivelse og samtid. Og der er meget hjælp at hente i andres fortolkninger af eksempelvis et evangelium. Her er noget hjælp til læsningen:

Igen har Bibelselskabet meget god viden til inspiration og fordybelse. Selv finder jeg meget fornøjelse i at se de mange Youtube-klip, som ’BibleProject’ laver – ja, det er på engelsk. 

Prøv at læse Lukas-evangeliet!

  • Så er det bare at komme i gang med at læse og prøve at sætte sig ind i det, der skrives. Man kan læse den som man ville læse en roman. Man kan læse den med kritiske øjne. Man kan lede efter bestemte ord eller vendinger. Man kunne også spørge som i en kriminalroman: Hvem er egentlig den skyldige i justitsmordet på Jesus?
  • Det er en gammel tradition at læse Bibelen langsomt og mediterende. Her vil man opdage, at evangeliet ikke er et moral-system, som mange ofte tænker om kristendommen. Det er ikke så meget et tros-system som det er en vej, man må følge! – Jesus skrev aldrig selv den ultimative livsfilosofi; han kaldte derimod mennesker til at følge ham. Hans lære er åben for mange fortolkninger; men det er hans opfordring til at følge ham ikke. På den måde er hans tankegang på en gang både åben og eksklusiv. Han udfordrer til tro.
  • Det er en af grundene til at man fra gammel tid har lavet vejledninger i at læse i Bibelen. Der findes mange af den slags vejledninger. En af de berømteste hedder ”Lection Devina” (https://www.kristendom.dk/b%C3%B8n/lectio-divina-praktisk-vejledning). 
  • Men det kan gøres mere enkelt også: 1: Lyt efter meningen, når du læser; 2: Lyt efter den respons du selv har på det, du hører; 3: Giv dig selv lov til at reagere sådan; 4: Vær en tid i reaktionen og lyt efter Guds vejledning, tale, trøst.

God læselyst – God påske!

Lars Kruse

Kategorier Ukategoriseret