Udgivet af Bo Nygaard Larsen, ons d. 28. nov 2018, kl. 13:34

I Herstedøster Kirke har vi også musiktilbud til de allermindste. I januar begynder vi nye hold i babysalmesang og småbørnssalmesang under ledelse af sangpædagog Janne Solvang.

Opdateret 18. december 2018: Begge hold er fuldt overtegnet


Babysalmesang
Babysalmesang er for alle sognets babyer i alderen 2 til 12 måneder og deres forældre.

Vi synger og bevæger os med børnene og får en herlig inspirerende og varm stund i kirkens smukke rum med højt til loftet. Vi synger dejlige danske salmer og sjove børnesange, danser og lærer fagtelege til inspiration og som udviklende musikalsk leg med barnet. Efter hver sangtime er der mulighed for kaffe, the og lidt frugt i Menighedsgården. 

Babysalmesang er gratis og foregår over otte onsdage kl. 10.00-10.45: 

Den 16. januar, den 23. januar, den 30. januar, den 6. februar, den 20. februar, den 27. februar, den 6. marts og den 13. marts.

Opdateret 18. december 2018: Begge hold er fuldt overtegnet


Småbørnssalmesang
Småbørnssalmesang er et tilbud til forældre med børn i alderen 1-3 år. Det fortsætter, hvor babysalmesang sluttede.

Holdet er for forældre, bedsteforældre og andre, som har lyst til at nyde det dejlige musikalske samvær med børnene med salmesang og sanglege i et trygt og fortroligt læringsrum. Det er ikke en forudsætning, at man har deltaget i babysalmesang

Småbørnssalmesang er gratis og foregår over otte onsdage kl. 16.15-17.00:
den 16. januar, den 23. januar, den 30. januar, den 6. februar, den 20. februar, den 27. februar, den 6. marts og den 13. marts.

Opdateret 18. december 2018: Begge hold er fuldt overtegnet



Tekst
Bo Nygaard Larsen Foto Colourbox

Kategorier Ukategoriseret