We are updating our website design to improve the experience on our site.

Barns fødsel

Et barns fødsel skal anmeldes. Sædvanligvis foretager jordemoderen anmeldelsen, men er fødslen sket uden jordemoder, skal forældrene anmelde fødslen.

Du kan anmelde barnets fødsel via blanketten Fødselsanmeldelse på www.borger.dk senest 14 dage efter fødslen. 

Fælles forældremyndighed
I kan som ugifte forældre erklære, at I ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn sammen via blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring. Dette kan I også gøre med NemID inden 14 dage efter barnets fødsel. Gå ind på www.borger.dk.

I forbindelse med fødsel kan du med NemID ansøge om navngivning www.borger.dk og/eller afgive omsorgs- og ansvarserklæring for barnet senest 14 dage efter barnets fødsel.

Du kan desværre ikke vedhæfte bilag til en digital ansøgning. Er bilag nødvendige (se nedenfor), bliver du derfor nødt til at anvende papir. 

Vedlæg følgende bilag:

  • Er du mor, og er du født i udlandet, vedlæg fødsels- og navneattest
  • Er I gift eller samlevende, og er I begge født i udlandet, vedlæg fødsels- og navneattester samt eventuelt vielsesattest
  • Anvendes formularer i papirformat, skal den/de udfyldes, underskrives og sendes til kirkekontoret